Project Description

Tandpine

Tandpine

Har du fået tandpine?

Tandpine kan være ekstrem smertefuldt og der kan være mange årsager til din tandpine, men årsagen til din tandpine – forsvinder normalt ikke af sig selv.

Så det første du kan gøre er at ringe og få en tid hos tandlægen, som kan hjælpe dig med at afklare hvad det er der er årsagen til din tandpine. Er det uden for din tandlæges normale åbningstid og er smerterne uudholdelige, så kan du altid ringe til tandlægevagten her.

Mens du venter på at komme til tandlægen, kan du gøre følgende for at lindre smerterne:

  • Børst forsigtigt tænderne, hvis det ikke gør smerten værre
  • Ellers skyld munden godt med varmt vand
  • Rens for madrester mellem tænderne med tandtråd
  • Put is på evt. hævelser, for at mindske den – brug ikke varme!
  • Ved betændelse skyld evt. med et mundskyllemiddel indeholdende klorhexidin (det fås i håndkøb på apoteket)
  • Spis evt. alm. smertestillende piller for at dæmpe smerten

Går tandpinen over inden du kommer til tandlæge, er det under alle omstændigheder en god idé at bede din tandlæge om at kigge på tanden – så du kan være helt sikker på, at årsagen er fundet og der bliver gjort noget ved det, så tandpinen ikke kommer igen.

Hvilke smertestillende piller hjælper mod tandpine?

Mod tandpine

  • Smertestillende håndkøbs-medicin såsom acetaminophen (fx. pinex) eller ibuprofen (fx. ipren). Pillerne bør tages som anvist på pakken og følge tidsplanen, mens du venter på en tid hos tandlægen.
  • Undgå kold / varme påvirkning af området, da det kan gøre smerten mere intens.

Mod kæbesmerter 

  • Aspirin / ibuprofen kan være effektivt. Men de bør kun anvendes af voksne.
  • Acetaminophen (fx. panodil) – ikke aspirin – kan anvendes til børn og teenagere.
  • Hvis smerten opstår hver gang, du åbner munden meget, kan det være kæbeleddet som er kilden til smerten. Gab eller meget åben mund for at tage store bidder af mad kan intensivere smerten. En aftale med lægen eller tandlægen vil hjælpe til at fastslå årsagen.

Hvilke symptomer kan tandpine have?

Nogle milde tandpinesmerter og kæbesmerter kan være ret almindelige eks. jag eller isninger i tænderne ved varme / kulde eller tyk påvirkning, men hvis smerten er intens og varer mere end 15 sek. Kan årsagen være mere alvorlig.

Har du:

  • Smerter når du tygger?
  • Følsomhed over for varme eller kulde på tand og tandkød?
  • Blødning eller udflåd fra tandkødet omkring en tand?
  • Hævelse af kæbe / kind, eller omkring en tand?
  • Skade eller kraftig ømhed/rødmen i området?

Kan smerten være forsaget af betændelse i tanden og smerten kan udstråle til kind, øre og/eller kæbe.

Eller smerten kan være tegn og symptomer på hul i tanden eller tandkødssygdom (paradentose). Hul i tand eller et område med rødme omkring tandkødsranden kan give en indikation på hvor smerten kommer fra.

Hvis man tapper på en inficeret tand, kan det bevirke at smerten bliver mere intens. Det kan være tegn på at det er den tand, der er problemet, selvom tanden ser helt fin ud.

Tandpine / tandsmerter skyldes tit, at tandnerven (Pulpa) er irriteret, men der kan være mange årsager til det. Huller i tænderne, tandbylder, tandkødsbetændelse, plak, tandskader, revnede tænder, dårligt placeret fyldninger eller kroner, defekte eller utætte fyldninger eller kroner, eller tab af en tand (herunder tandudtrækninger), kæbespændinger og obstruktiv søvnapnø er alle almindelige årsager til tandsmerter.

Nogle gange opstår smerten udenfor det dentale område og udstråler til munden, så du får indtryk af tandsmerter. Dette kan være når der er et problem med kæbens bidfunktion, ører, nerver, bihuler eller muskler. Af og til kan hjerteproblemer også give følelsen af tandsmerter.

Så har du ondt i tanden… så få en tid hos din tandlæge og få årsagen afklaret.

Er der tandpine / kæbesmerter symptomer som kan skal tages meget alvorligt?

Ja det er der, har du et af følgende symptomer i forbindelse med tandpine /  kæbesmerter, bør du kontakte lægen eller skadestuen.

  • Høj feber eller kulderystelser kan være tegn på en alvorlig betændelse, der kræver stærkere antibiotika, end der normalt bruges ved tandpine.
  • Hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkastning eller andre symptomer efter en ansigts- eller mundskade, kan der være en mere alvorlig skade end en tandskade.
  • Udslæt i ansigtet kan være symptom på en voksende betændelse relateret til en tand. Lægen afgør hvilken behandling, der fungerer bedst.
  • Kæbesmerter i sammen med smerter i brystet kan selvom kæbesmerter normalt kommer af tandsygdomme, kan smerterne komme andre steder fra. Eks. har du diabetes eller hjertesygdomme – især hvis du har haft Stents (ballonudvidelse) eller har fået foretaget en hjerteoperation – kan kæbesmerter være symptom på et hjerteanfald (myokardieinfarkt) eller angina (iskæmi). Hvis du har kæbe- eller tandsmerterne er samtidig med svimmelhed, sveddannelse og/eller åndenød, bør du straks søge læge.
  • Meget stærke smerter og/eller blødning fra tandkød eller problemer med at synke, har du i forvejen et svækket immunforsvar, diabetes, eller bruger steroider, er du mere modtagelig for infektioner. Infektionen kan være mere alvorlig. Tand- og tandkødsbetændelse hos personer med svækket immunforsvar kan kræve en stærkere behandling.

Hvad kan være årsagen til tandpine?

  • Et hul i en tand, som ikke er blevet behandlet er den typiske årsag til tandpine. Et hul der kun har angrebet tandens emalje, giver normalt ingen smerter. Men når bakterierne når ind til tandbenet (dentinen), som indeholder masser af små nerveender, kan der opstå tandpine. Et huls størrelse og graden af tandpine er ikke sammenhængende. Eks. kan et hul nå ind til den egentlige tandnerve, uden at det på noget tidspunkt har givet nogen form for smerte og omvendt.
  • Bakterierne som når ind til tandens nerve forsager at nerven dør. En død nerve kan være starten på betændelse omkring tandroden (Tandrodsbetændelse) – og det kan være meget smertefuldt.
  • Bakterier på tænderne kan give huller i tænderne, men også betændelse i tandkødet omkring tænderne (Tandkødsbetændelse). Betændelsestilstanden kan give en voldsom tandpine.
  • Vedvarende tandkødsbetændelse vil udvikle sig til betændelse i knoglen som tanden sidder i (Parodontose). Betændelsen der har bredt sig til knoglen kan også give nogle stærke smerter.
  • Både tandrods- og tandkødsbetændelse samt parodontose kan forsage tandbylder. Tandbylder er når bakterierne og betændelsen ophobes i en byld, fordi bakterier og betændelse ikke har frit afløb. En tandbyld gør ekstremt ondt på grund af det øgede tryk, der er inde i bylden.
  • Et tandfrembrud på vej kan give mange smerter.  Visdomstænder i frembrud (som molarer)  giver ofte smerter – specielt hvis pladsen er for trang til dem i kæben.
  • Alvorlige smerter mere end to dage efter, en tandudtrækning. Kan betyde at tandroden ikke heler som den skal, og du bør søge tandlæge med det samme.
  • En knækket tand, eller tænder der er blevet slået ud, her bør du kontakte tandlægen hurtigst muligt uanset smerteniveau. Jo tidligere du søger behandling, jo mere formindskes risikoen for betændelse og chancen for at redde tænderne forbedres. Specielt børn, som har skadet deres primære tænder (mælketænder), skal behandles med det samme, da disse skader kan påvirke deres sekundære tænder (det blivende tandsæt).

Klar til et flot smil?

Bestil en tid